Stævne info

Praktiske oplysninger

At deltage i stævner er sjovt og medvirkende til at udvikle dig som badmintonspiller, da stævnedeltagelse giver en badmintonerfaring, som du ikke kan få i træningslokalet.

Vil du have en fuld oversigt over stævneudbuddet, finder du den på badmintonplayers Sæsonplan.

I Badminton Esbjerg prioriteres holdturneringen højere end individuelle stævner, og derfor skal du huske at tjekke, hvornår du skal spille holdturning, før du tilmelder dig stævner.

Tilmeldingsfristen er ca. 3 uger før et stævne.

Badminton adskiller sig fra mange andre sportsgrene ved at man kun sjældent har en træner med til stævner. Derfor har man normalt en forælder med som coach og sørger også selv for transport til og fra stævnet. Badminton Esbjerg opfordrer til, at forældre og spillere arrangerer at deltage i stævner sammen med andre Badminton Esbjerg spillere, da det ofte er sjovest, når man kender andre til stævnet. Det kan ofte blive en lang dag så medbring rigeligt mad og drikke samt eventuelt tidsfordriv til pauserne mellem kampene.

Priser og betaling

Du betaler selv for stævnet og får ikke noget tilskud.

Der betales pr. kategori (single, mix og double) du ønsker at deltage i. Priserne fastsættes af stævnearrangøren og varierer en del. Priserne vil altid fremgå af stævneinvitationen, som du finder på www.badmintonplayer.dk  ved tilmelding (kræver du er oprettet som bruger) eller på den arrangerende klubs hjemmeside. Den pris som opgives i double, er som regel den samlede pris for et par.

Der betales med betalingskort ved tilmelding, og der løber et gebyr på, som du kan se ved betaling. Tilmeldingen er kun er gyldig, når betalingen er gennemført.

Tilmelding

Foregår gennem www.badmintonplayer.dk, hvor du først skal oprette en bruger:

  1. Du skal oprette en bruger. Hvis brugeren skal oprette en ny spiller skal brugeren have samme navn som spilleren. Brugeren vil herefter kunne tilmelde og betale for en eller flere spillere. Oprettelsen er gratis og kun elitespillere skal betale spillerlicens.
  2. Når du er logget ind som bruger, skal du søge om at blive tilknyttet Badminton Esbjerg:
    1. Søg klubben frem via “Søg personer og klubber” allerøverst på BadmintonPlayer.
    2. Her klikker du på “Bliv medlem” og så sendes der automatisk en ansøgning om medlemskab til klubbens administratorer.
    3. Når de har godkendt ansøgningen (det kan tage en dag eller 2), er du medlem af din klub på BadmintonPlayer.

Når du først er oprettet som bruger er det forholdsvist nemt at bruge systemet. Dog skal du vide følgende:

  • Hvilken årgang.
  • Hvilken række. Begyndere spiller i D-rækken, indtil de har optjent points nok til at komme i C-rækken, osv.
  • Spillerens fulde navn og fødselsdato. Er det første stævne, og kan du ikke finde spilleren i systemet, trykker du “opret spiller”.
  • Kategori: Vil du spille single, double og/eller mixdouble? Du kan aftale med en makker, at han/hun også tilmelder sig og angive makkerens navn. Makkeren skal være samme årgang og række. Eller du kan tilmelde dig med x-makker, så bliver du af stævnearrangøren sat sammen med en anden, der også stiller op med en x-makker.

 

Stævneprogram

Cirka en uge før stævnet skal afvikles vil stævneprogrammet være tilgængeligt på www.badminplayer.dk.
Det er en god idé at checke programmet om aftenen eller morgenen før stævnet, da der kan komme ændringer som følge af afbud.

Afbud

Bliver du forhindret, skal du melde afbud til arrangøren hurtigst muligt. Måske kan arrangøren nå at ændre programmet, så det ikke går ud over de andre spillere.

Rigtig god fornøjelse !

Badminton Esbjerg | Grådybet 71, 6700 Esbjerg